Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny Side Scan Sonar til Søværnets Minerydningskapacitet

    Indholdsområde

     
    Nyheder 
    MSF1 og MSD6
    Minerydningsenhederne MSF1 og MSD6 sammen med inspektionsskibet THETIS. 

    Ny Side Scan Sonar til Søværnets Minerydningskapacitet 

    09-09-2020 - kl. 12:27
    Vi har underskrevet en kontrakt på nye Side Scan Sonar systemer af typen KATFISH fra det canadiske firma Kraken Robotic Systems Inc. Der anskaffes blandt andet fire Side Scan Sonar systemer, fire automatiske sætte- og bjærgesystemer (ALARS) samt forberedelse til installation, system integration og andre opdateringer, som kræves på alle enheder tilknyttet minerydningskapaciteten. Endvidere indgår uddannelse, støtte og vedligeholdelsesudstyr, software, reservedele mv. De nye sonarer skal bruges som erstatning for de nuværende og ældre systemer på søværnets fire minerydningsdroneraf MSF klassen.

    Anskaffelsen sker efter en længere udbudsproces, drøftelser og brugertest af systemer fra i alt fire prækvalificerede virksomheder i samarbejde med repræsenterer fra Søværnskommandoen og Søværnets Minerydningsdivision.

    KATFISH og ALARS

    KATFISH


    De fire danske enheder af MSF klassen (MSF 1-4) har et eksisterende ældre Side Scan Sonar system, som siden begyndelsen af 1990-erne har været anvendt til både bemandede og ubemandede fjernstyrende martitime ammunitions- og minerydningsoperationer (MCM). Fjernstyring af MSF klassen med tilhørende Side Scan Sonar foretages enten fra et mobilt containerbaseret system placeret ombord på en støtte enhed tilknyttet til opgaven, eller fra en af de to tilknyttede minerydningsenheder af HOLM klassen (MSD 5-6).

    Baseret på data indhentet af Side Scan Sonaren, kan disse minerydningsenheder ved hjælp af deres undervandsrobot, lokalisere, identificere og bortsprænge farlige genstande på havbunden ved hjælp af en medbragtbombe (DAMDIC), som detoneres på sikker afstand for minerydningsenhederne.


    MSF1 og MSD6

    Mobil containerbaseret MCM


    De nye Side Scan Sonar systemer forventesleveret i perioden 2022-2023. Dermed vil Forsvaret fortsat kunne opstille en tidssvarende minerydningskapacitet med en moderne og effektiv sensor som grundlag for løsning af fremtidens opgaver.

     MSD6