Materiel
It og cyberområdet
FMI har arbejdet med CSR siden 2012 og har løbende styrket indsatsen
Vores CSR-model består af tre ben. En politik, en Due Diligence-proces og et Governance Boar
Udover de tre ben som CSR-modellen består af, indeholder den også tre elementer. Arbejdsklausuler, CSR og internationale sanktioner.
FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, International Labor Organisation (ILO), har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. I FMI følger vi i vores CSR-model Beskæftigelsesministeriets anvisninger om ratificeringer i loven, som følger af ILO-konventionerne.
Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Brugen af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter har baggrund i ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og det nationale arbejdsklausulcirkulære, og retter sig efter cirkulæret om løn- og arbejdsvilkår for arbejde, der udføres i Danmark.
I FMI opfylder vi arbejdsklausulcirkulærets krav om at indsætte dokumentationskrav for overholdelsen af arbejdsklausulen i kontrakten, ligesom der er fastsat sanktioner for overtrædelse af både dokumentationskravet og selve arbejdsklausulen.
Vores CSR-model bygger på forskellige internationale retningslinjer for CSR:
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne omhandler emner inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption. Formålet med Retningslinjerne er dels at få virksomheder til at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig fremgang. Dels at minimere de krænkelser og den negative påvirkning af omverdenen, som virksomhedernes aktiviteter kan give anledning til. Retningslinjerne omhandler bl.a. virksomheders krænkelser af menneskerettigheder, arbejdstagerrettighederne, miljøstandarder og antikorruption.
Læs mere om OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder her
United Nations Global Compact (UNGC)'s 10 principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar, bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Principperne omhandler virksomheders værdisystem og er en principbaseret tilgang til at drive ansvarlig virksomhed. Disse principper vedrører menneskerettighederne, arbejdstageret, klima- og miljøspørgsmål og anti-korruptions tiltag. FMI stiller i sine kontrakter CSR-krav til sine leverandører baseret på principperne i UNGC.
FN's vejledende principper for menneskerettigheder- og erhvervsliv (UNGP) er blandt de centrale internationale retningslinjer som virksomheder forventes at forholde sig til. Principperne har tre søjler:
Principperne beskriver hvordan virksomhederne skal løfte deres ansvar ved at implementere en proces om rettidig omhu (due diligence). FMI’s due diligence er indarbejdet i hele indkøbsprocessen fra identificeringen af risici i et marked inden et udbud og til opfølgning på CSR-vilkår hos en leverandør.
Læs mere om FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder- og Erhvervsliv
Som en del af den danske stat skal vi overholde internationale sanktioner, som Danmark er forpligtet til at overholde. Derudover stiller vi også i vores kontrakter krav om at alle leverandører overholder gældende internationale sanktioner. Udelukkelse på baggrund af manglende overholdelse internationale sanktioner vil efter aftale med Forsvarsministeriet blive foretaget med udgangspunkt i Udenrigsministeriets sanktionslister.
Læs om gældende internationale sanktioner på UM.dk