Styr på krudt og ammunition i Forsvaret

Af Jan Schelbech, FMI KOM

Når soldaterne i felten affyrer deres våben, tænker de sjældent over den videnskab, der ligger bag den ammunition, de anvender. Men bag kulisserne arbejder Forsvarsminsteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) målrettet for at sikre, at al ammunition fungerer korrekt – hver gang.

"Mit arbejde består i at overvåge ammunitionens tilstand og sikre, at det røgsvage krudt i ammunitionen ikke nedbryder sig selv eller antænder utilsigtet. I sidste ende er det vigtigt for soldaten, at ammunitionen, de har fået udleveret, fungerer efter hensigten, og ikke mindst, at vores ammunitionsdepoter ikke eksploderer," forklarer Daniel Killerup Svenssen, eksplosivstofkemiker ved Forsvarets Laboratorium.

Fra sortkrudt til røgsvagt krudt

Selvom krudt i dag er et højteknologisk og sikkert produkt, har det gamle sortkrudt stadig en vigtig historisk betydning for udviklingen af moderne ammunition.

"Sortkrudt producerer store mængder røg og efterlader halvdelen af massen som fast stof. I dag anvender vi røgsvagt krudt, som primært efterlader kuldioxid og vanddamp. Det gør det langt mere effektivt og mindre synligt på kamppladsen. Afbrændingen af røgsvagt krudt efterlader til sammenligning under 2-3% fast stof," siger Daniel.

Forskellen i mængden af fast stof og røg ved afbrænding af de to krudttyper skyldes deres forskellige kemiske sammensætninger og forbrændingsmekanismer. Røgsvagt krudt er grundlæggende baseret på cellulose udvundet af plantefibre.

Ved indkøb af ny ammunition undersøger Daniel Killerup Svenssen krudtindholdet for mængde af nitrocellulose og stabilisatorer. Foto FMI KOM

Grundlæggende kemi

Cellulose er er en kulhydratforbindelse i plantevægge, som kun drøvtyggende dyr kan nedbryde. Bomuld består f.eks. af cirka 90 procent cellulose. Ved en kemisk proces bliver cellulosen tilført nitrogenoxid (NO2), hvormed man skaber nitrocellulose. Dette stof er letantændeligt og energirigt, men meget brandfarligt og som udgangspunkt ustabilt.

For at stabilisere nitrocellulosen, bliver der tilsat stabilisatorstoffer. Det gør det røgsvage krudt mere håndterbart og sikrer krudtet en længere levetid. Krudtets stabilitet er kodeordet for sikker og effektiv ammunition.

Fra laboratoriet til felten

Et af de vigtigste aspekter af Daniels arbejde er den årlige kontrol af krudtets stabilitet. Hvert år føres der kontrol med krudtprøver fra Forsvarets ammunitionslagre, som gennemgår en række avancerede tests.

"Vi ælder krudtet kunstigt ved en højere temperatur, for eksempel i omkring 11 dage ved 80 grader, hvilket svarer til 10 års opbevaring ved 25 grader. Herefter analyserer vi hvor meget energi, der frigives under ældningen, og vi måler stabilisatorindholdet ved hjælp af HPLC-metoder (High Performance Liquid Chromatography). Hvis resultaterne er tilfredsstillende, registrerer vi dem og planlægger næste kontrol om fem år," forklarer Daniel.

Disse tests er ikke kun nødvendige for sikkerheden, men også for at undgå unødvendige indkøb af ny ammunition.

Han forklarer, at moderne røgsvagt krudt findes i tre hovedtyper:

• Single-base krudt, baseret på nitrocellulose, som bruges bredt i forskellige våben.
• Double-base krudt, der også indeholder nitroglycerin, som anvendes i håndvåben og maskinpistoler.
• Triple-base krudt, indeholder udover nitrocellulose og nitroglycerin også nitroguanidin. Det anvendes typisk i tungt artilleri. Det brænder med mindre mundingsild, hvilket gør det sværere for fjenden at opdage affyringsstedet.

Afhængigt af ammunitionstype bliver krudt ofte støbt i forskellige former. Fra små korn og til aflange stykker og i nogle tilfælde med huller i de små krudtstykker. Grundlæggende handler det om, hvordan krudte brænder inden i ammunitionen. Foto FMI KOM

En afgørende økonomisk gevinst

Kvalitetsovervågning af ammunition handler ikke kun om sikkerhed – det har også en stor økonomisk betydning for Forsvaret.

"De NATO-standarder, vi arbejder efter, giver ammunition en forventet levetid på 10 år. Hvis vi ikke lavede disse analyser, ville vi være nødt til at udskifte al ammunition efter 10 år, hvilket ville være en enorm økonomisk belastning. Ved at teste og overvåge ammunitionen kan vi ofte forlænge levetiden markant," forklarer Daniel.

Faktisk har Forsvaret stadig ammunition på lager fra 1950’erne, der kan anvendes i moderne våbensystemer, som er fuldt funktionel takket være regelmæssige analyser.

En stille, men vigtig rolle

Selvom Daniels arbejde primært foregår i laboratoriet, har det direkte indflydelse på soldaternes sikkerhed. Det handler i lige så høj grad om funktionalitet i felten. Hvis en indskudt riffel har det optiske sigte indstillet til at skyde på en afstand af 200 meter, nytter det ikke noget, at halvdelen af magasinets projektiler ender på 50, 100 eller 250 meter.

"I sidste ende betyder mit arbejde, at soldaten kan stole på, at ammunitionen fungerer, som den skal," siger han.

Hvis ammunition fejler en test, gennemfører laboratoriet en ekstra stabilitetsanalyse, hvor krudtet udsættes for yderligere varme for at simulere ekstreme forhold.

"Hvis vi ser, at stabilisatorindholdet er lavt, er det muligt at udtage nye krudtprøver fra ammunitionen og teste det røgsvage krudt. Hvis kontrolmålingerne på de nye krudtprøver er fine, kan vi forlænge levetiden på ammunitionen. På den måde sikrer vi, at der altid er styr på krudtet," forklarer han.

Fremtidens udfordringer

Med den konstante udvikling inden for våbenteknologi og ammunitionsproduktion står FMI over for nye udfordringer. Men med eksperter som Daniel Killerup Svenssen på holdet er Forsvaret godt rustet til at sikre stabilitet, funktionalitet og sikkerhed i mange år frem.

"Vi har et tæt samarbejde med internationale partnere for at sikre, at vores tests altid lever op til de nyeste standarder. For i sidste ende handler det om, at den enkelte danske soldat i felten kan stole på den ammunition, vi leverer," slutter Daniel.