FMI repræsenteret ved NATO-forskningskonkurrence

Af Thomas Rosendal, FMI KOM

Sofie-Amalie tror ikke helt på det, da hun åbner sin indbakke. Øverst ligger der en mail fra NATO Science & Technology Organization (STO), der er verdens største militærteknologiske netværk bestående af mere end 5000 forskere og udviklere. Mailen gemmer på en besked, den unge bachelorstuderende ikke turde håbe på at få. ”Jeg tænkte, det er løgn. I mailen står der, at jeg er en af de tolv finalister, som er blevet valgt blandt alle de her forskningsprojekter, som var sendt ind. Det var helt vildt,” fortæller hun. Der er lig med en tur til Bruxelles og præsentere sit forskningsprojekt for en række af NATOs naturvidenskabelige spidser.

Et chefprik på skulderen

Til dagligt læser Sofie-Amalie en bachelor i geofysik og rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), men det er gennem sit arbejde som studentermedhjælper ved Værnsfælles Videncenter i FMI, hun finder vej til konkurrencen. Chefen prikker hende på skulderen med en opfordring om at give det et skud, og som sagt, så gjort.

”Jeg tænkte spontant: Selvfølgelig, det skal jeg da prøve. Det kan godt være, at jeg hverken er kandidat, ph.d. eller forsker, men interessen er der,” siger hun med et smil, da FMI’s journalist møder hende.
Med sparring og støtte fra kolleger og undervisere om mulighederne inden for magnetisk navigation får hun stykket et projekt sammen og sender ansøgningen afsted.

Konkurrencens ’underdog’

Vi spoler tiden frem til 30. maj og dagen for præsentationen. Vi befinder os i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, hvor konkurrencen skal foregå. Hver deltager får ti minutter til at fremlægge deres forskningsprojekt for juryen efterfulgt af en kort spørgerunde. Præmien: Et besøg til NATO’s laboratorium ved Centre for Maritime Research & Experimentation i La Spezia, Italien.

Feltet er skarpt og i timerne op til konkurrencen viser det sig, at ikke alle deltagere er uden erfaring i den slags præsentationer. Sofie-Amalie fortæller:

”Jeg finder ud af, at jeg er den eneste, der endnu ikke har en bachelor. Alle andre er ph.d.er, fuldtidsforskere eller kandidater, der har deltaget ved konferencer tidligere, så jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt af en underdog.”

Den manglende erfaring til trods går det godt, da Sofie-Amalie tager plads ved talerstolen og begynder sin fremlæggelse. Både jury og tilhørere tager godt imod projektet, der dog desværre ikke rækker til sejren. Alligevel er hun meget tilfreds.

”Det var meget interessant at møde de andre finalister og høre deres præsentationer. De er nogle virkelig seje kvinder, og jeg er utroligt stolt over at have været med. Jeg var en meget stolt dansker den dag,” siger hun og griner.

Tolv finalister fra rundt om i verden var blevet udvalgt til at fremlægge deres projekt for juryen. Foto: Værnsfælles Videncenter.

En præmie på efterbevilling

Til den efterfølgende reception sker der noget overraskende. Et italiensk jurymedlem henvender sig til Sofie-Amalie med en stor kompliment – og en ny mulighed. Han mener, at projektet kunne have vundet konkurrencen og finder det relevant og interessant for den italienske flåde. Han ønsker at fortsætte dialogen. En dialog, som Sofie-Amalie håber udvikler sig til et samarbejde.

”Hvis de finder det interessant, kan der måske blive tale om en større investering i det forskningsområde. I så fald skal jeg og min supervisor til Italien og snakke om videreudvikling og perspektiverne i det her, så det er virkelig spændende,” fortæller hun.

Konkurrencen har ikke alene åbnet en dør på klem til et internationalt samarbejde om projektet, men også givet Sofie-Amalie lyst og mod på fortsat at beskæftige sig med magnetisk navigation i sine studier, hvor det nu, måske, skal danne rammerne om et bachelorprojekt til foråret.

”Der er et kæmpe potentiale, der venter på at blive udnyttet. Det kunne jeg være meget tiltrukket af at dykke endnu mere ned i her til næste forår, når jeg skal lave min bachelor,” afslutter hun.

FMI som center for viden

Historien er et eksempel på, hvordan FMI, herunder ikke mindst Værnsfælles Videncenter, er en organisation med et stort fokus på teknologi, ny viden og sparring med forskningsinstitutioner og internationale samarbejdspartnere. Et eksempel er også FMI’s nye samarbejde med bl.a. danske universiteter i DDIU: Danish Defence Innovation Unit.

FMI’s kapacitetscentre har alle en stærk militær kernefaglighed på de områder, hvor det giver mening, og denne faglighed er i et konstant samspil med naturvidenskabelige eksperter på mange områder. Dette samspil er essentielt for i sidste ende at sikre det bedste materiel til FMI’s kunder, nemlig de operative myndigheder som f.eks. Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.