Svanen på kryds I Lillebælt.

Svanen på kryds i Lillebælt. Foto: Thomas Rosendal, FMI KOM.

Af Thomas Rosendal, FMI KOM

 

Morgenhimlens orange glød står i kontrast til morgenluftens kølighed, da FMI’s udsendte skri-bent ankommer til Faaborg Havn. SVANEN ligger fortøjet langskibs ved kajen med søsterskibet THYRA på ydersiden. I cockpittet byder chefen og hans næstkommanderende velkommen om-bord. Der giver en kort sikkerhedsbriefing mens jeg bliver gelejdet rundt på skibet. Kadetterne, der let spottes i deres hvide bukser, går rundt på teakdækket i fuld gang med de allersidste forberedelser til endnu en dag på vandet; en dag som skal tage os fra Faaborg til Fredericia. Kl. 08:30 kaster vi fortøjningerne og glider roligt ud af havneindløbet. To kadetter har taget styrin-gen med skibet. En står ved søkortet og udstikker kursen, og kadetten ved roret gentager prompte kommandoen. Med blik på kompasset styrer han skibet ind på kursen nordover, mod Fredericia.

 

Vagtchefen tager en pejling med håndpejlekompasset.

Vagtchefen finder skibets position i søkortet, mens to kadetter er på udkig efter bøjer og andre sejlene. Foto: Thomas Rosendal, FMI KOM.

Linjen til FMI er på speed dial

Hen over sommeren sejler de to skoleskibe næsten uafbrudt. Med en tætpakket sejlplan og mange sømil, der skal tilbagelægges, er generel slitage samt udstyr, der kræver ekstra vedlige-holdelse eller udskiftning, uundgåeligt. Den daglige drift og vedligehold klarer besætningen selv, men flænger et sejl, eller opstår der motorproblemer, kan det blive nødvendigt med ekstra hjælp. Her spiller Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) en afgørende rolle for, at skibene hele tiden er duelige og klar til næste togt.

 

Jan Pedersen er skibsinspektør ved FMI med ansvar for skoleskibene og er besætningens direk-te kontakt, når der er behov for vedligehold eller udskiftning af materiel på skibene. Eksempel-vis da et spil på masten gik i stykker:

 

”Et af de spil, der er sidder på masten, var gået i stykker. Skibschefen meldte problemet til mig, og jeg tager så kontakt til værftet. Jeg sætter dem i forbindelse med skibet, så det kan koordineres, hvornår og i hvilken havn de kan mødes. Problemet blev hurtigt løst, og så kunne de fortsætte togtet dagen efter,” fortæller Jan Pedersen.

 

Svanen set fra stævnen – med Fænø om styrbord

Svanen set fra stævnen – med Fænø om styrbord. Foto: Thomas Rosendal, FMI KOM.

Når skibsinspektørens telefon ringer, er det ofte kaptajnløjtnant Thomas Scheving i den anden ende af røret. Som chef på SVANEN er han ansvarlig for kadetternes uddannelse på sæsonens togter. Han er ikke et sekund i tvivl om vigtigheden af det gode samarbejde med FMI, selvom man håber på, at der ikke bliver behov at gribe knoglen alt for ofte.

 

”Man kan jo sige, at jo mindre kontakt med FMI, des bedre, for det betyder, at der ikke har været store materieludfordringer i løbet af sæsonen. Men skulle ting alligevel blive slidt eller gå i stykker, og det gør de, når de bliver brugt flittigt, er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde med FMI. Det giver os mere tid til uddannelsen af vores kadetter,” fortæller chefen.

 

Kryds, krængning og fuld koncentration

Vinden er lige mod. Vi sejler på kryds gennem det smalle stræde ved Årøsund med følelsen af, at man næsten kan række en arm over på kysten. Koncentrationen blandt kadetterne er skær-pet, og skipper ser til med et ekstra vågent øje. Kommandoerne falder højt og tydeligt for at overdøve vinden og bølgernes slag mod skroget. Forrest i cockpittet står en af kadetterne med en kikkert for øjnene klar til at melde om observationer til vagtchefen – hans positur, lænende til den ene side, fortæller tydeligt, at skibet krænger. Vi er snart ude af sundet, og der gøres klar til en sidste stagvending. Skøderne er viklet fire gang rundt om hver af de to store mes-singspil i bagbordside. Næstkommanderende og en kadet sidder hver med et spilhåndtag i hænderne, klar til at hale forsejlet ind. Med et drej på roret vender stævnen om på den anden side af vinden, og straks kan man høre den mekaniske lyd at spilhåndtagenes sving. Alle kræfter lægges i for igen at hale forsejlet ind. Tovværkets knurren lidt efter bevidner at forsejlet efter krydset nu igen er helt udspændt, og togtet kan fortsætte ud af Årøsund, op gennem Lillebælt.

 

Forsejlet hales ind i bagbordsside på kryds gennem Årøsund.

Forsejlet hales ind i bagbordsside på kryds gennem Årøsund. Foto: Thomas Rosendal, FMI KOM

Gamle damer i god stand

Sæsonen nærmer sig sin afslutning. Efter flere måneder på vandet betyder det, at ansvaret for skibene igen skifter hænder, når de skal på værft. FMI står klar til at modtage dem og begynde arbejdet med vintervedligeholdelse af de mere end 60 år gamle skibe, og her spiller det gode samarbejde igen en vigtig rolle. Som en del af overdragelsen modtager Jan Pedersen en togt-rapport fra skibschefen, Thomas Scheving, der beskriver, hvad der trænger til vedligeholdelse eller reparation samt ønsker til den kommende sæson.

 

”Med togtrapporten og vores egen faste værftsspecifikation for vinteropholdet gennemgår vi skibene i samarbejdet med bådværftet. Det er undervejs i denne gennemgang, at vi opdager og vurderer, hvad der kræves af vedligehold og reparationer, samt hvilke ønsker og behov, vi kan imødekomme inden for de økonomiske rammer, der er sat,” fortæller Jan Pedersen.

 

Besætningen bjerger storsejlet og gør klar til indsejlingen til Fredericia.

Besætningen bjerger storsejlet og gør klar til indsejlingen til Fredericia. Foto: Thomas Rosendal, FMI KOM

Fra sin kahyt, beklædt med mørkebrunt træ, kan Thomas Scheving gøre status. Han ser tilbage på endnu en vellykket sæson ombord på Svanen. Det er hans tredje periode som skibschef, og han glæder sig over, at de gamle sejlskibe fortsat er sødygtige og kan uddanne nye kadethold igennem en hel sæson uden store problemer med materiellet.

 

”Det har været endnu en god sæson. Vi har været til Nordisk Kadetstævne i Finland og har haft mange gode togter i Danmark også. Selvom skibene er fra ’60 og ’61, er de stadigvæk i rigtig god stand. De bliver rigtig godt vedligeholdt om vinteren, så en sæson uden store materielud-fordringer er bestemt også FMI’s fortjeneste,” siger Thomas Scheving.

 

FMI tager roret

Bropillerne tårner sig op mod den blå himmel over os. Vi er på vej under den nye Lillebæltsbro og turen er ved at nå sin afslutning. Bag Strip Fyr kan vi ane indsejlingen til Gammel Havn i Fredericia. Dele af besætningen har taget plads midt på dækket langs bommen for at bjerge storsejlet. Faldet løsnes og storsejlet begynder at flakse i vinden, idet besætningen trækker det ned og folder det ligeligt over venstre og højre siden af bommen. Fenderne fiskes som det sid-ste op af agterlugen og bindes fast til rælingen, inden skibet igen skal fortøjes i en ny havn. Sæsonens sidste kadethold har med denne tur nu for alvor vendt snuden nordover. Resten af togtet tager dem blandt andet over Samsø, Tunø og Ebeltoft, inden det gælder endestationen i Aalborg. Min tur slutter her, men FMI’s arbejde skal først for alvor til at begynde.