Seahawk fejrer seks års jubilæum

De tre første Seahawk helikoptere blev leveret i maj 2016, og de resterende seks helikoptere blev leveret løbende frem til 2018. Men Seahawk-projektet var langt mere end blot anskaffelsen af de ni skibsbaserede helikoptere, det var et af de første projekter i forsvaret, som var ”all encompassing”. Det vil sige, at udover selve helikopterne omfatter det bl.a. også støtteudstyr, missionsplanlægningssystem, en Full Mission Simulator samt tilbygningen af nye faciliteter ved hangar 23 på Helicopter Wing Karup og en tilpasning af bygningerne ved Hovedværkstedet på Aalborg.

SHOL-test
I forbindelse med erhvervelsen af Seahawk blev der også gennemført en SHOL-test, som afdækkede helikopternes evne til at lande på de danske skibe under forskellige vejrforhold.
SHOL-testen (Ship Helicopter Operating Limits) skal afdække, under hvilke forhold Seahawken kan operere til og fra søværnets forskellige skibstyper. Derfor blev helikopteren i efteråret 2016 og frem til 2018 testet sammen med inspektionsskibe af THETIS-klassen, fregatter af IVER HUITFELDT klassen og ABSALON klassen og sidst med inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN klassen.
SHOL-testen afprøvede grænserne for, hvornår vejrforholdene blev så svære, at Seahawken ikke længere kunne lande på de helikopterbaserede skibe. Derfor afprøvede man blandt andet, hvor meget skibet kunne krænge, før helikopteren skred af skibet, hvor kraftig vinden kunne være, før det blev umuligt for helikopteren at lande og så videre. Men det er ikke blot de fysiske grænser, som udforskes, også de menneskelige grænser prøves, og derfor spiller det en ligeså vigtig rolle, når piloten møder den menneskelige grænse for, hvor meget han kan håndtere, når bølgerne slår om skibet.

Fra fysisk model til 3D teknologi
Inden tiden med computerteknologi byggede man en lille model af skibet, som man puttede i et stort bassin for at se, hvordan det opførte sig i bølgerne, hvilket gav en ide om, hvordan det rigtige skib ville agere i havet. Derefter gennemførtes SHOL-testen, hvor piloten og skibets grænser blev klarlagt.
Nu om dage laver man i stedet en 3D-model - både af skibet og helikopteren - på computer. De to modeller smeltes derefter sammen, og ved hjælp af simulationsprogrammer kan de fysiske begrænsninger for helikopter og skib beregnes. For eksempel hvornår helikopteren vil glide af dækket, hvornår harpunen som hægter helikopteren fast på skibsdækket vil knække, eller under hvilke forhold surringerne, der holder helikopteren, vil sprænge. Men alverdens teknologi kan dog aldrig beregne den menneskelige faktor, som også spiller en stor rolle, og derfor er SHOL-testen stadig vigtig at udføre.
Hver enkelt SHOL-test med Seahawk helikopteren varede omkring et halvt år lige fra programmering af 3D-modellerne til gennemførelse af den fysiske test. Det var den australske virksomhed PRISM Defence, som i samarbejde med FMI stod for alle SHOL-testene.

I bølgen blå med måleinstrumenter på
Med de tekniske beregninger på plads, gjorde helikopter og skib klar til den fysiske test. En masse målingsinstrumenter blev sat på skibet, som optog, hvordan skibet bevægede sig, hvor hurtigt det sejlede, hvor kraftigt vinden blæste m.m. De samme måleinstrumenter blev sat på helikopteren, hvor der blev målt motorkraft, hvordan piloten styrede helikopteren osv. Alle data blev optaget i realtime og sendt fra helikopter til skibet og omvendt. Ved skibenes helikopterplatforme sad en ingeniør fra PRISM, som monitorerede, at testen hele tiden var indenfor de grænser, der var beregnet.
De fysiske test tog to til tre uger, og det var vigtigt, at alle grænserne blev afdækket. Derfor aftaltes det fra dag til dag, afhængigt af vejrforhold, hvilke grænser der skulle afprøves. Testen foregik i området omkring Færøerne, som har særdeles gunstige vejrforhold med meget vind og store bølger. Efter testen udarbejdede PRISM en fuld rapport, som afdækkede, hvad man fremadrettet kan og ikke kan med Seahawk helikopteren og den enkelte skibsklasse.

En tung krabat
SHOL-testene for Seahawk og samtlige helikopterbærende skibsklasser var med til at gøre FMI klogere på, hvordan helikopteren kan bruges i operationer. Seahawken er en stor helikopter, hvilket betyder, at den er tung at bevæge rundt. Samtidig er den også mindre vindfølsom, hvilket er en fordel på åbent hav. Ligesom ved tidligere helikoptertyper blev det afklaret, at også Seahawken er modtagelig for såkaldt seaspray, som suges ind i motorerne, når havet ved høj sø slå op på skibet skvulper omkring skibet. Størrelsen på helikopteren betyder også, at der på nogle af skibene må opsættes nye lys, så piloterne bedre kan vurdere, hvor de skal lande helikopteren.