Ved en ceremoni i USA modtog Danmark sit første F-35 kampfly den 7. april 2021.

Ved en ceremoni i USA modtog Danmark sit første F-35 kampfly den 7. april 2021. Foto: Rune Dyrholm / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen


Ved en såkaldt ”roll-out” ceremoni på Lockheed Martins fabriksanlæg i Fort Worth i Texas blev kampflyet med halenavnet ”L-001” officielt overdraget til Danmark.

 

Flyet er det første F-35 kampfly af i alt 27, som skal afløse Flyvevåbnets aldrende F-16 kampfly.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen var ikke fysisk til stede ved ceremonien, men holdt sin tale virtuelt og sagde blandt andet:

 

”Med F-35 vil vi forstærke vores evner til at beskytte Danmark, vores region og hvor det måtte være nødvendigt, som vi har gjort før - side om side med USA. Implementeringen af F-35 vil være det absolutte fokus for dansk forsvar i de kommende årtier. Danmark vil fortsætte med at være en troværdig allieret i NATO-partner og ven af USA,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

 

Det første F-35 kampfly kommer ikke til Danmark i første omgang, men bliver fløjet til Luke Air Force Base i USA. Her skal flyet - sammen med de næste seks i rækken - bruges til træningen af det de danske kampflypiloter og det danske personel omkring flyet. Efter planen kommer de første F-35 kampfly til Danmark i 2023, hvor de får base på Flyvestation Skrydstrup hos Fighter Wing.