Materiel
It og cyberområdet
FMI arbejder målrettet med talentudvikling med fordel for såvel talentet som FMI. Talentarbejdet omfatter både faglige talenter og ledelsestalenter.
Faglige talenter
Løsningen af FMI kerneopgaver kræver medarbejdere med specifikke faglige kompetencer og stor specialisering. En målrettet udvikling af de faglige talenter er vigtig for FMI virke, og giver samtidig det faglige talent mulighed for at løfte niveauet yderligere.
Det faglige talentspor retter sig mod alle medarbejdergrupper – uanset uddannelsesniveau og erfaring, hvilket er vigtigt for at imødekomme behovet for faglige talenter indenfor alle områder.
Ledelsestalenter
FMI prioriterer god ledelse, både via generel ledelsesudvikling, men også ved at hjælpe nye ledelsestalenter til at indfri deres potentiale gennem et skræddersyet talentforløb. Dette er med til at styrke ledelse i FMI samtidig med, at det bidrager til udviklingen af nye ledere, som er bredt anvendelige inden for hele Forsvarsministeriets område.
At blive udpeget som ledelsestalent i FMI kræver ikke, at man allerede er leder med potentiale til at bestride næste ledelsestrin. Et ledelsestalent kan også være en medarbejder med potentiale til på sigt at blive leder.
Generel kompetenceudvikling
At visse medarbejdere udpeges som talenter, erstatter ikke den generelle og løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere. FMI er en vidensorganisation, hvis vigtigste ressource er kompetente og specialiserede medarbejdere. Det er derfor altafgørende, at medarbejderne i FMI løbende efteruddannes, således at de til enhver tid har kompetencerne til at varetage deres opgaver på bedste vis. Med talent management er der blot ekstra fokus på et mindre antal medarbejdere, der tilbydes et særligt og mere intensivt forløb med henblik på at udvikle dem mod nye specifikke mål.