Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse hovedkvarter i Ballerup

FMI har hovedsæde i Ballerup.

Hos FMI Presse og Kommunikation får du som journalistpraktikant fra en af ovennævnte uddannelser mulighed for at udvikle og afprøve dine journalistiske evner – hvad end det er gennem skrift, video eller fotografi. Hvis du har interesse for det, kan det også blive muligt at arbejde med lyd. De klassiske journalistværktøjer bruger du i rammen af målrettet kommunikation, som du vil lære en masse om.

Du vil i FMI være med til at formidle vores kerneopgaver: anskaffelse og drift af materiel og it til hele forsvaret samt at udføre donationer til Ukraine. FMI anskaffer alt fra feltrationer til kampfly, og mange indkøb har stor politisk bevågenhed og er af essentiel betydning for medarbejdere i forsvaret. Angående drift af materiel ligger der mange gode historier at fortælle, fx når Søværnets fregatter skal på værft.

Ud over selv at producere journalistiske produkter, kommer du også til at opleve, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet, når danske og internationale journalister ringer. Du vil derfor i mindre grad skulle prøve kræfter med at håndtere nogle af de mange pressehenvendelser, FMI løbende modtager.

Gennem hele praktikforløbet og alle typer af opgaver får du løbende sparring og feedback på dit journalistiske arbejde fra både dine journalistkolleger og kommunikationschefen. Du kommer til at arbejde i FMI’s kommunikationssektion i Ballerup, men ingen dage er helt ens, og der er derfor også nogen rejseaktivitet forbundet med praktikpladsen. Rejseaktivitet foregår primært i Danmark, men måske også i udlandet.

FMI Presse og Kommunikation udbyder én journalistisk praktikplads ad gangen, og udelukkende for journaliststuderende på DMJX, SDU eller RUC. Praktikpladsen løber normalt i 12 måneder og med tiltrædelse i februar. For at blive praktikant skal du kunne sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal have kørekort til personbil.


I videoen fortæller tidligere journalistpraktikant Søren Sahl Jeppesen om sit praktikforløb i FMI.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte chef Thorbjørn Nørgaard Hein på tlf. 72 81 40 41, fmi-le-chkom@mil.dk

 

Sidst opdateret 13. januar, 2025 - Kl. 12.29