Center for It-support og Operations

 

Vi leverer hver dag it-understøttelse til flere end 20.000 brugere og har ansvar for drifts- og sikkerhedsovervågning af netværk, servere og it-tjenester.

It-support

 

Vores medarbejdere er klar til at hjælpe ansatte i Forsvarsministeriets departement, myndigheder, styrelser, hovedkvarterer, kommandoer og enheder. Vores mål er, at løse fejl og udfordringer på Forsvarets it-systemer så hurtigt som muligt – og helst i dialog med brugeren.


Vi yder it-støtte til vores brugere både telefonisk gennem vores centrale Servicedesk, digitalt via en dedikeret it-portal, og on-site via de lokale it-servicecentre, der er fordelt på mere end 20 lokationer over hele landet samt i Grønland. Her hjælper vi blandt andet med personlig brugersupport, brugeradministration, lokal netværksadministration samt drift, udlevering og kontrol af telefoner, pc’er og andet brugervendt it-udstyr.


Drift- og sikkerhedsovervågning

Sikker og stabil it-drift skal give ansatte i koncernen mulighed for at varetage deres opgaver bedst muligt. Vi arbejder derfor med kontinuerlig og proaktiv håndtering af it-driftsmæssige udfordringer. Vi har også ansvar for drifts- og sikkerhedsovervågning af netværk, servere og it-services. Det er desuden en vigtig del af vores opgave, at sikre ensartet kapacitetsstyring, forvaltning og drift af klassificerede systemer, samt servicemanagement af den samlede it-drift.

 

Sidst opdateret 27. februar, 2023 - Kl. 12.34