Derfor står der kvante- foran fremtidens militærteknologi
Kvanteteknologien vil ændre spillets regler på slagmarken, og et kapløb er i gang, hvor stater og alliancer konkurrerer om at finde måder at udnytte teknologiens potentialer.
Visionerne for kvantekrigsførsel indbefatter en lang række enheder baseret på kvanteteknologi og i indbyrdes forbindelse (www.japcc.org) Foto fra JAPCC | Journal Edition 35
Af Agnete Stoffregen, FMI KOM
Det krigsvidenskabelige Selskab havde i begyndelsen af april inviteret til foredrag om kvanteteknologi på Svanemøllens Kaserne. Her leverede professor i kvanteoptik ved Niels Bohr Institutet, Klaus Mølmer, et kig ind i kvantefysikkens verden med fokus på forsvarsteknologiske perspektiver. Efterfølgende talte også Steen Søndergaard, chef for Værnsfælles Videnscenter ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Kvanteteknologien er stadig så ny, at man kun kan gisne om dens fremtidige anvendelsesmuligheder, men kvantecomputere vil formentlig kunne løse beregningsproblemer eksempelvis inden for medicin, metrologi og kemi, som hidtil ikke har været muligt.
I militær sammenhæng står teknologi som kvantesensorer, kvantekommunikation og –kryptering tilsyneladende for at revolutionere både vores forsvar og cyberforsvar.
Eksempelvis handler multidomæne operationer om integration af forskellige domæner, og her vil en kvantecomputer kunne give en enorm regnekraft – hvis man kan få den til at fungere rigtigt – og tilbyde sikker kommunikation, som er umulig at aflytte samt minutiøse simulationer af slagmarken, som kan bruges i bl.a. missionsplanlægning.
Danmark som kvantecenter
København indtog en prominent plads i NATO’s strategi for kvanteteknologi, da der i september 2023 åbnede et center for kvanteteknologi i et samarbejde mellem NATO’s DIANA-initiativ (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) samt danske universiteter og erhvervsliv.
Kvantecenteret blev åbnet af Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, som ved den lejlighed sagde, at selvom vi ikke forstår kompleksiteterne, må vi forstå, at teknologien er ”vigtig for vores samfund og for vores sikkerhed.”
Spørgsmålet synes altså ikke at være, om kvanteteknologi har relevans i et dansk forsvarsperspektiv, men hvornår det får det.
Trusler og dilemmaer
Samtidig er der store dilemmaer gemt i den måde, forskere arbejder med kvanteteknologi og udvikler idéer på tværs af kontinenter. Da der stadig er tale om grundforskning, som publiceres og deles med forskerkollegaer over hele verden, er der naturligvis overhængende risiko for at dele sin viden med de forkerte.
Hvis fjendtlige stater får adgang til kvanteteknologi før vi selv og vores allierede, kan det være en potentiel trussel for cybersikkerheden.
Foreløbig har NATO og EU de senere år justeret forsvarsbudgetterne i opadgående retning, men investeringstakten kan ikke matche fx Kina, hvis investeringer i kvanteteknologi år efter år er i eksponentiel stigning.
Der synes at være al mulig grund til at sætte ind for at vinde kvantekapløbet, for fremtidens forsvar bliver – efter alle pejlemærker at dømme – et kvanteforsvar.
Værnsfælles Videnscenter (VV)
Arbejder med teknologi og innovation ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). VV arbejder bl.a. med at monitere forskellige teknologier, primært inden for sensorer og kunstig intelligens.
VV er Danmarks primære forbindelsesled til NATO Science & Technology Organisation – verdens største militærteknologiske netværk bestående af mere end 5000 forskere/udviklere. Afdelingen har desuden en række målekapaciteter, der gør det muligt at afprøve effekter og potentialer af Forsvarets kapaciteter og udviklinger på en række områder. Desuden er der netop igangsat opstart af en Innovationsenhed.
Steen Søndergaard er chef for Værnsfælles Videnscenter ved FMI. Ved Det krigsvidenskabelige Selskabs arrangement henledte han opmærksomheden på, at avanceret teknologi spiller en større og større rolle på slagmarkerne – med Ukrainekrigen som det mest nærliggende eksempel – og på behovet for at styrke samarbejdet mellem industri og forskningsinstitutioner for at holde trit med den videnskabelige udvikling.
"Forsvaret har en rolle at spille i udviklingen hen imod det, der kan blive til et videnscentrum på dansk jord – for teknologier, der kan forandre alt."
Steen Søndergaard
Hvordan kvanteteknologier kan revolutionere forsvarsindustrien
Kommunikationsteknologi: Sikker kommunikation eksempelvis med satellitter. Kvantekryptering vil ændre konceptet cybersikkerhed for altid.
Sensorer vil gøre os mindre sårbare over for jamming og give evnen til at navigere uden GPS-signaler ved at bruge jordens tyngdekraft som pejlemærke.
Kvanteteknologi i civil kontekst
Forskere fra Niels Bohr Institutet arbejder med en kvantecomputer til den nette sum af 1,5 mia. kroner – betalt af Novo Nordisk Fonden. Medicinalindustrien har nemlig høje forhåbninger til kvanteteknologi, der har potentiale til at gøre det muligt at udvikle ny medicin målrettet eksempelvis mod kræft.
På samme måde kan den kemiske industri potentielt gøre store fremskridt gennem kvanteteknologi. Når man vil simulere kemiske processer, indgår så mange komplekse faktorer, at der er brug for enorm regnekraft.
Der er også store forhåbninger til, at kvanteteknologi kan forbedre metrologers regnemodeller og hjælpe til at løse klimakrisen.